Gå til indhold


Når du er bekymret

Det er udtryk for stor omsorg at spørge andre, hvordan de har det.

Tal åbent om dine bekymringer
  • Sørg for at samtalen foregår et sted, hvor andre ikke kan lytte med.
  • Afsæt tid og sæt din telefon på 'lydløs', så I ikke bliver forstyrret.
  • Spørg ind til, hvordan han/hun har det. Fortæl, hvad du har lagt mærke til. Fortæl, at du spørger, fordi du er bekymret.
  • Spørg, hvordan du kan hjælpe.
  • Måske bliver du afvist. Fortæl, at du er der, hvis han/hun senere får brug for at snakke. Vend gerne tilbage.

 

Hjælp med at søge hjælp
  • Du kan hjælpe med at bestille en tid hos lægen og tilbyde at tage med.
  • Du kan ringe og tale med PsykInfos rådgivere, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.

 

Vrangforestillinger, stemmer og hallucinationer
  • Mennesker med psykose skal hurtigst muligt i behandling.
  • Du må gerne ærligt sige, at det ikke er sådan, du oplever det, men hav respekt for den syges virkelighed. Prøv ikke at overbevise ham/hende om noget andet.

 

Når den, der er syg, afviser at søge hjælp
  • Du kan ringe og tale med psykiatrisk akutmodtagelse.
  • Det er ikke din beslutning, om den syge skal i behandling mod sin vilje. Men du skal søge hjælp, så en læge kan vurdere, om der er behov for det.
  • Er det nødvendigt, kan politiet rykke ud med en læge (tlf. 114).
  • Søg altid hjælp, hvis du har mistanke om, at den syge tænker på at skade sig selv eller andre, ikke kan varetage sine egne behov for fx mad og søvn og/eller er stærkt forpint.