Jo mere psykisk sygdom får lov til at udvikle sig, jo mere forstyrrende vil sygdommen gribe ind i din hverdag. Hurtig hjælp vil ofte betyde en mildere form for behandling, hvor du fx kan undgå stærk medicin, der kan have bivirkninger og/eller indlæggelse.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Det er ikke altid let at vurdere, hvornår tristhed og anden mistrivsel er et tegn på psykisk sygdom. Som hovedregel skal du søge hjælp, når dine problemer gør det svært for dig at klare din dagligdag:

• Du oplever måske, at du har svært ved at klare arbejde, skole, familie- og fritidsliv.
• Måske begynder du at have meget sygefravær.
• Du kan have svært ved at sove eller omvendt sove mere, end du plejer.
• Du kan føle dig udmattet, tom og energiforladt.
• Din appetit kan være større eller mindre, end du er vant til.
• Måske drikker du mere alkohol, end du plejer, eller tager andre rusmidler for at dulme smerte og ubehag.
• Du kan have fysiske symptomer, fx ondt i maven, trykken for brystet eller få panikanfald med rysteture og åndenød.
• Måske trækker du dig tilbage fra samværet med familie og venner og begynder at isolere dig.
• Dine tanker og adfærd kan begynde at forurolige både dig selv og dine omgivelser.
• Du kan have tanker om selvmord.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, eller har du bare brug for en at tale med, så kan du kontakte PsykInfo eller en af de andre telefonlinjer, der rådgiver om psykisk sygdom.

Er du tæt på et menneske, der ikke trives?

Du er også velkommen til at kontakte PsykInfo, hvis du er bekymret for et familiemedlem, en nabo, en kollega, en ven eller en anden, som du er tæt på.

Andre tips til dig, der er pårørende

• Tal åbent om, at du er bekymret. Spørg om du kan gøre noget for at hjælpe.
• Respektér et 'nej', men vend gerne tilbage.
• Hold fast i kontakten. Det kan være svært at række ud og bede om hjælp.